Chef konsulent TIL HR-Udvikling i Lolland Kommune
Kan du inspirere og eksekvere på strategiske og visionære HR-indsatser? Kan du understøtte organisationens strategi og retning? Har du evnen til at anvende et HR fokuseret helikopterperspektiv, der går ud over organisationens grænser? Så er du måske chefkonsulenten, vi søger!
Lolland Kommune er en ambitiøs organisation, der vil gøre en forskel for lokalsamfundet og de borgere, der bor her. Kommunen lægger vægt på at være en organisation, der er tilpasningsdygtig, har korte beslutningsveje, er handlekraftig og delegerer i tillid til mellemledere og medarbejdernes faglige dømmekraft og som betoner stærk faglighed gennem investering i kompetenceudvikling.
Igennem de sidste par år har Lolland Kommune gennemgået en positiv udvikling, og det er lykkedes at omsætte 2020’ernes store momentum til en exceptionel erhvervsudvikling og et mangfoldigt og moderne arbejdsmarked med tusindvis af nye arbejdspladser. Femernforbindelsen og investeringer i den grønne omstilling indenfor energisektoren har skabt et internationalt miljø med nye perspektiver og muligheder.
Derudover er sydkysten blevet en moderne og efterspurgt turistdestination. Der er kommet nye hoteller og attraktioner, ligesom der flere steder er skudt nye sommerhuse op.
Stillingen
HR-Udvikling hører under sektoren HR og IT, som spiller en nøglerolle i organisationens drift og strategiske udvikling. Sektoren omfatter en sektorchef, fire teamledere og cirka 50 medarbejdere fordelt på seks teams: IT-Infrastruktur, IT-Service, IT-Projekt og analyse, HR-Løn, HR-Jura og HR-Udvikling.
HR-Udviklings opgave er at levere faglig kompetent rådgivning og vejledning indenfor personale, ledelse, arbejdsmiljø og rekruttering mv., samt at igangsætte og koordinere strategiske tværgående projekter.
Teamet bidrager til udvikling af ledere og medarbejdere i Lolland Kommune. Dette sker både gennem kompetenceudvikling, organisationsudvikling og målrettet arbejde med arbejdsmiljøet, herunder konfliktnavigation. Derudover yder teamet ledelsesrådgivning og sparring inden for opgaveporteføljen, som bl.a. består af optimerings-, proces- og projektkonsultation, formidling og kommunikation om rekruttering, MED- og arbejdsmiljøorganisation.
Du kommer til at:
Uddannelse
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse uden dog at være fastlåst på en specifik uddannelsesmæssig baggrund.
Virksomheden tilbyder
En central placering tæt på det strategiske niveau med gode muligheder for at præge dagsordenen.
Gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.
En fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, når opgaverne tillader det.
HR og IT har til huse i det gamle rådhus på torvet i Maribo med gratis parkering tæt på.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Tiltrædelse d. 1. december 2024.