Bliv (grill)festens midtpunkt som gourmetslagterelev i SuperBrugsen
Få det sjovt med andre elever på din egen alder. Lær alt om at skære og tilberede kød. Og få penge for at være eksperten, der sørger for god mad til kunderne.
Bliv slagterelev i Superbrugsen Hornbæk/Gilleleje. Vi fokuserer på det faglige stolte håndværk, og vi ser frem til at byde dig velkommen i et super sammenhold. Selv når tingene går stærkt, er der stadig plads til at give highfives.
Du bliver hurtigt ekspert
I SuperBrugsen kommer de lokale hurtigt til at kende dig som eksperten. Og du kommer til at kende dem.
Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab i et team, hvor vi lærer dig et håndværk fra bunden.
Samtidig bliver du også tilmeldt Coop Power moduler, 4 stk. i alt, hvor vi sammen sætter fuld fokus på din læring, trivsel og de muligheder der byder sig som en del af Coop familien. Her får du sammen med andre lærlinge i Coop mulighed for at eksperimentere med nye trends, sammensætte lækre og komplette måltidsløsninger samt træning i at opbygge indbydende og sælgende diskoplæg. Dagene er fulde af inspiration, nysgerrighed og der eksperimenteres i køkkenet. Og der er en masse fælles aktiviteter. Det giver dig nye venner for livet.
Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og venskaber.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder. Men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker.
Vil du være kongen af kød?
Du kan sende din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 05.10.2024.
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os, og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af, og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen, bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.